Arbejdet omfatter udarbejdelse af helhedsplan med tre modeller for udnyttelse af det fremtidige byudviklingsareal, beliggende kuperet og naturskønt på markarealer syd for Kolding.

Helhedsplanområdet er 1. etape af en udbygning af et nyt boligkvarter med en infrastruktur, der tilgodeser det åbne landskab, de eksisterende markskel og landbebyggelser. Planen er udført med særlig fokus på bæredygtighed og analyser for placering af forskellige boligtyper med vægt på de bløde trafikanter, udsigtsforhold, terrænforhold, grønne forbindelser, infrastruktur og solorientering.

Boligerne omfatter både tæt-lav og parcelhusgrupper med arealstørrelser mellem 700 m² og 1.200 m².

Efter vedtagelsen af helhedsplanen er der udarbejdet lokalplan for det samlede areal.