Kystkortlægning København

Projektet omfatter en kystanalyse over hele Københavns Yderhavn – øst om København fra Svanemøllebugten til Amager Strandpark, samt Kalveboderne i København Syd. Projektet omfatter en kortlægning af de mange forskellige interesser og værdier, der kan indgå i en overordnet prioritering af byen og brugen af kysten, som baggrund for prioritering af større projekter.

Hasløv & Kjærsgaard er ansvarlig for registrering og kortlægning i marken, som omskrives til digital data i form af temakort, som Københavns Kommune kan anvende som grundlag for indregistrering i kommunekortet, KKkort.

Registreringen inkluderer kortlægning af Kystens fysik, naturværdier, kulturværdier, sport og fritid mm. i form af temakort med angivelse af adgange og forbindelser, ikoner og vigtige steder, kulturmiljøer, kulturværdier, rekreative funktioner til vands og til lands, udsigtspunkter og opholdsrum, besejlingsforhold og dybdeforhold.