Landskabsprojekt i forbindelse med udformningen af nybygningsløsningen og udbygningsløsningen for jernbanen mellem København og Ringsted. Tegnestuen står for udarbejdelsen af landskabsdesign i forbindelse med vejover- og underføringer samt mellemarealer.

Projektet skaber sammenbinding af jernbaneanlæggets konstruktioner med landskabet og skaber en landskabsmæssig identitet for det samlede anlæg med udgangspunkt i og med respekt for de oprindelige kvaliteter, der findes i det nuværende landskab.

Tegnestuen har anvendt landskabskaraktermetoden i forbindelse med nybygningsløsningen for banelinjen København-Ringsted. Metoden er udviklet af Miljøministeriet til kortlægning, analyse og vurdering af landskabers karakteristika, udviklingstendenser, kvaliteter og sårbarhed. Analysen fungerer som planlægningsgrundlag for varetagelsen af landskabsinteresserne i den fysiske planlægning og landskabsforvaltningen i Danmark.