I forlængelse af helhedsplanen for Aabenraa havn og by fra 2009 har Hasløv & Kjærsgaard udarbejdet et forslag til en promenadestrækning langs fjord, strand, havn og by i Aabenraa, hvor hovedmotivet er at skabe bedre sammenhæng mellem kysten og stranden mod syd med havnen og byen mod nord.

Efterfølgende har Hasløv og Kjærsgaard, med Rambøll som hovedrådgiver, udarbejdet arkitektdetailprojektet til promenadens første etape på kommunens og Aabenraa Sejl Club’s arealer ved Aabenraa lystbådehavn.

Hasløv og Kjærsgaard har sideløbende med projektet også forestået arkitektprojekteringen samt myndighedsansøgninger i forbindelse med et børnevenligt ”krabbebro-anlæg” tilknyttet det overordnede promenadeforløb som puljeansøgning hos Lokale og Anlægsfonden.