Hasløv & Kjærsgaard har for nyligt afsluttet en forundersøgelse af Himmelbjerget i samarbejde med Seismonaut.
Himmelbjerget har siden starten af 1800-tallet været et af vores nationale ikoner. Formålet med forundersøgelsen er at belyse og analysere potentialer for hvorledes der kan gennemføres en langsigtet udvikling på Himmelbjerget, som kan fremme turismen, styrke formidling af demokratihistorien og ankomstoplevelsen fra både land og sø samt at understøtte Himmelbjergets identitet ved at styrke sammenbindingen af oplevelser.