Hasløv og Kjærsgaard har i samarbejde med Ishøj Kommune udarbejdet to forslag til renovering og fornyelse af Ishøj Gadekær med det formål at skabe en ny grøn og blå naturoase i hjertet af Ishøj Landsby. De to forslag er udarbejdet på baggrund af en række dialogmøder med Ishøjs borgere. Målet er at skabe et nyt rekreativt anlæg, der skal fungere som et fælles opholdssted omkring det eksisterende gadekær. I de to forslag er der indarbejdet et LAR-projekt for opsamling af regnvand samt en eventuel åbning af Baldersbækken som revitaliseret blåt element i byen. De to forslag blev præsenteret på et borgermøde med stort fremmøde den 9. november 2016.