Humleby Syd

Helhedsplan og strategi for en faseinddelt byudvikling, hvor en nænsom landskabsbearbejdning skal danne grundlag for en ny bydel med 1.100 boliger: Dageløkke Bæk.

Målet for den nye bydel er at skabe et karakteristisk nyt boligkvarter, der kobles med de eksisterende landskabs- og bymæssige kvaliteter i området og endvidere bidrager til en stærkere og mere positiv identitet for det samlede byområde, Humlebæk.

Dageløkke Bæk skal være en bydel, der bevarer det grønne, åbne landskab, biodiversiteten, varetager LAR for eget og omkringliggende boligområder samt initierer et aktivt og alsidigt fritids- og byliv.

Den nye bydel bygger på en grøn og blå vision – en mindre landskabsbearbejdning forstærker eksisterende terrænkoter og muliggør en samlet struktur for LAR i området (Bækken) og tilvejebringer desuden rammerne for bydelens infrastruktur, områder med tæt bebyggelse og kobling til omkringliggende boligområder.

Væsentligt for helhedsplanen har været fleksibilitet i byudviklingen. Den nye bydel skal være homogen og attraktiv fra start – sideløbende med at den kan udvikles over en flerårig periode og løbende tilpasses nyeste tiltag inden for klimatilpasning, boligformer og fritidsliv.