D. 7. september blev Amager Strandpark rammen om en helt særlig oplevelse. Hundredvis af mennesker samledes på promenaden og langs strandparken for at betragte den totale måneformørkelse, også kaldet blodmånen. Parkens landskab, åbne horisonter, moler og udsigtspunkter på strandstationerne gav de fremmødte en enestående udsigt til himmelfænomenet.
