Vallensbæk Havn fik i år sit Luciaoptog. Lystbådehavnen var en stemningfuld ramme for en endeløs flåde af fantasifuldt udsmykkede kajakker, som samlede mange gæster en smuk decemberaften. Det nye, lokale initiativ – Havnehygge – havde udsmykket havnen med fakler, lyskæder, smuk sang, musik og duften af gløgg og æbleskiver. Det havde vi ikke drømt om, da vi sammen med lokale græsrødder skabte havnen tilbage i 80’erne.