Taarbæk og mødet med Øresund

På et velbesøgt borgetopmøde med over 150 veloplagte deltagere blev, planer for Taarbæks 3 km lange kyststrækning præsenteret og diskuteret . Resultaterne fra Borgertopmødet danner grundlag for kommunal­bestyrelsens videre arbejde med planerne i Taarbæk.

Formålet med projektet er at sikre Taarbæk mod klimaforandringerne de næste 50 år, på en måde der samtidig understøtter byens rekre­ative aktiviteter. Der er lagt stor vægt på helhedsløsninger, hvor be­skyttelsen bygger videre på Taarbæks unikke kvaliteter – de mange og levende kulturmiljøer, arkitektur, mange rekreative muligheder og adgangsmuligheder til kysten.

Projektet er igangsat af Lyngby-Taarbæk Kommune, der har Tekno­logirådet med til at facilitere processen. Et rådgiverteam bestående af EKJ, Hasløv & Kjærsgaard og DHI har udarbejdet løsningsforslagene.