Helhedsplan for Nykøbing Sjælland Havn

Vores helhedsplan for havnen i Nykøbing Sjælland blev i juni præsenteret for et begejstret brugerråd, der glæder sig til at realisere de mange visioner og muligheder, planen rummer.

Helhedsplanen åbner mulighed for en farverig palet af faciliteter og aktiviteter, som alle vil understøtte det gode liv på havnen; en markedsplads med scene, minigolf, havnehytter, en ny træbrygge, havnebad og en fjordpark med strandeng, fugleliv, skulpturer og idrætsaktiviteter. Herudover sikrer planen mulighed for nye byggefelter for restaurant og café til glæde for havens gæster og byens borgere året rundt.

Helhedsplanen danner grundlag for en klimasikring af Nykøbing Sjælland – hvor en ny rekreativ kanalforbindelse i kombination med fjordparken kan optage store vandmængder ved både ekstremregn og opstuvning i fjorden og dermed sikre lavtliggende bebyggelser mod oversvømmelse.

Helhedsplanen forventes at blive vedtaget af kommunalbestyrelsen efter sommerferien.