Landskabsprojekt i forbindelse med udformningen af nybygningsløsningen og udbygningsløsningen for jernbanen mellem København og Ringsted. Tegnestuen står for udarbejdelsen af landskabsdesign i forbindelse med vejover- og underføringer samt mellemarealer. Projektet skaber sammenbinding af jernbaneanlæggets konstruktioner med landskabet og skaber en landskabsmæssig identitet for det samlede anlæg med udgangspunkt i og med respekt for de oprindelige kvaliteter, der findes i det nuværende landskab. Tegnestuen har anvendt landskabskaraktermetoden i forbindelse med nybygningsløsningen for banelinjen København-Ringsted. Metoden er udviklet af Miljøministeriet til kortlægning, analyse og vurdering af landskabers karakteristika, udviklingstendenser, kvaliteter og sårbarhed. Analysen fungerer som planlægningsgrundlag for varetagelsen af landskabsinteresserne i den fysiske planlægning og landskabsforvaltningen i Danmark.

Københavns Universitet Søndre Campus Udarbejdelse af masterplan for udbygning af Københavns Universitet, Amager, herunder arelopgørelser, arealkrav, deltagelse i planlægning i forbindelse med forarbejderne til udbygningen samt udarbejdelse af konkurrenceprogram og byggeprogram for byggeafsnit l og ll. Afrapporteringsform; rapporter. Københavns Universitet Helhedsplan Udarbejdelse af helhedsplan for det samlede Københavns Universitet på baggrund af den nye universitetslov. Materialet omfatter registrering og oversigt over den samlede bygningsmasse samt vurdering af nuværende og fremtidige lokalebehov, lokalseringsønsker og fremskrivninger af studentertal. Desuden vedligeholdesesstand, udbygningsmulighed og hensigtsmæssighed i øvrigt.

Forslag og udvikling af masterplan for omdannelse af den tidligere Flyvestation Værløse. Arbejdet har omfattet udarbejdelse af masterplan, rumlige afbildninger, afholdelse af borgermøde, drøftelser med myndigheder og præsentationer. Desuden registrering og helhedsplan for bygninger og landskaber med henblik på genanvendelser, rekreative anvendelser, nyindretning af bygningsmassen og placering nybyggeri.

Forslag til omdannelse af eksisterende P-arealer til et attraktivt byrum med underjordisk P-anlæg, legeopholdsareal, ny trafikstruktur samt tryghedskabende belysningsforslag. Forslaget tager udgangspunkt i nye og anderledes byrumsindretninger såsom parkour, boldaktivitet, optræden og interaktive tilbud, særligt til børn og unge.

Helhedsplan for etablering af udenomsarealer og 3.600 m² bygninger på et 10 ha stort område ved Andelslandsbyen Nyvang, Holbæk over 4 etaper. Opførelse af 1. etape – Vej- og Brohuset – 439 m² bygning med tilhørende udenomsarealer er udført fra 2010 frem til åbningen af museet i juni 2011. Hasløv & Kjærsgaard har som totalrådgiver udarbejdet helhedsplan med forslag til infrastruktur og bygninger og til ”den historiske vej” med leg, oplevelser og rekreative udfordringer med veje og broer som temaer. Ifm. realisering af etape 1 har Hasløv & Kjærsgaard fungeret som bygherrerådgiver og forestået projektforslag, udbud i totalentreprise og bygherretilsyn, møder og afleveringsforretning. Det fuldt udbyggede museum indeholder bl.a. udstillingsrum, skoletjeneste og rum til digital fremstilling og indlæring. Overalt under museumsrundturen – både ude og inde – vil der være fokus på oplevelser og læring.

Bygherrerådgiver ifm. afklaring af rosportens fortsatte eksistens på Bagsværd Sø. Udarbejdelse af vision for landanlæggene ved start- båd- og målområderne. Desuden forslag til opretning af baneanlægget ifm. nye arealkrav fra FISA (international rosportorganisation) og en generel dyndophobning i søen. Forslag til en uddybningsmodel under baneanlægget.

Arbejdet omfatter udarbejdelse af helhedsplan med tre modeller for udnyttelse af det fremtidige byudviklingsareal, beliggende kuperet og naturskønt på markarealer syd for Kolding. Helhedsplanområdet er 1. etape af en udbygning af et nyt boligkvarter med en infrastruktur, der tilgodeser det åbne landskab, de eksisterende markskel og landbebyggelser. Planen er udført med særlig fokus på bæredygtighed og analyser for placering af forskellige boligtyper med vægt på de bløde trafikanter, udsigtsforhold, terrænforhold, grønne forbindelser, infrastruktur og solorientering. Boligerne omfatter både tæt-lav og parcelhusgrupper med arealstørrelser mellem 700 m² og 1.200 m². Efter vedtagelsen af helhedsplanen er der udarbejdet lokalplan for det samlede areal.

Projektet omfatter udarbejdelse af planforslag i forbindelse med parallelle opdrag til ny bydel for Billund, syd. Området er Danmarks største planlagte nye bydel i mange år. Projektet indeholder analyser og vurderinger af bebyggelsesstrukturer for en ny, integreret bydel, hvor forskellige byfunktioner såsom skole, fritidsaktiviteter, butikker og ny infrastruktur kombineret med arealets muligheder har resulteret i en masterplan for en ny bydel. I forslaget er der arbejdet med forslag til udearealer, sikre forbindelser til den øvrige del af Billund, placering af institutioner i strukturen samt bæredygtighed.

Vision for udvikling af Billund som resortområde – et fælles projekt for turisterhverv og for kommunen, hvor der sikres muligheder for en udvikling af ideer, der kan støtte en udvikling af Billund som et feriemål. Visionen viser, hvordan eksisterende og nye turistattraktioner, overnatningsanlæg, rekreative områder, bymidte mv. kan sammenbindes, så hele byområdet og de omgivende landskaber bliver turistattraktioner for familier, der ønsker at besøge Billund hele året, og som ønsker kvalitet i oplevelsen. Planen omfatter visualiseringer og strategier samt en række delplaner for centerområde, outlet, promenadestrøg og lokalisering af nye attraktioner.

Analyse, illustrationer og helhedsplan vedrørende landskabs- og å-retablering af Baldersbækken og Ishøj Landsby. Arbejdet er en del af et større projekt omkring genskabelse af landsbyværdier og historiske bygninger og bymiljøer i Ishøj Landsby.